daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Læreplan

TRIVSEL – OMSORG & EN INDHOLDSRIG HVERDAG

Vuggestuen Trekløveren ligger i Indre By i København, omgivet af byens parker, legepladser og seværdigheder. I vores forhus ligger afdelingen Willerupgaard med 3 stuer og i baghuset finder man Nyboder afdelingen med 5 stuer, fordelt på 3 etager. Der er 12 børn på hver stue. Dog har vi valgt "kun" at have 9 børn på vores 2 lille stuer: Køerne og Ællingerne.

Derfor virker vores hus stadig som værende en ”lille” vuggestue, da vi arbejder i små enheder. Det er vigtigt for os i vores daglige arbejde med børnene, at vi på den måde er tætte med vores børnegruppe.

Vi er her for at give børnene en indholdsrig hverdag. Vi bruger bevidst tid på, at tilgodese det enkelte barns behov som individ, men også som en del af en større gruppe. Vi laver aldersrelaterede aktiviteter, så alle kan følge med. Vi benytter byens små åndehuller stort set hver dag, men har også aktiviteter indendørs, som, blandt meget andet, sang & bevægelse, maleværksted og højtlæsning. Det er yderst vigtigt for os, også at give plads til barnets leg. Motivere, stimulere og observere den leg børnene er midt i, uden en voksen nødvendigvis behøver blande sig. Vi er en glad og fast sammentømret personalegruppe, fra unge medhjælpere til pædagoer med mange års erfaring indenfor vuggestuearbejdet. Vi stiler hele tiden efter faglig udvikling. Man kan læse meget mere om vores arbejde og hverdag i vuggestuen, her på hjemmesiden under læreplaner.

I er altid velkomne til at ringe til os, og aftale et besøg i vores vuggestue.

Afdeling Nyboder tlf.: 33111596

Afdeling Willerupgaard tlf.: 33130633

Vuggestuen har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.15-17.00 samt fredag fra 7.15-16.30.

Trekløveren er en selvejende institution og vi er tilknyttet paraplyorganisationen Fobu,,som tager sig af den overordnede administration.

Man kan læse mere om Fobu på: www.fobu.dk

Institutionens ledelse består af:

Leder Stella Marie Kastrup Afdelingsleder Kathrine Hvidman

Vuggestuen har en forældrebestyrelse, som består af to repræsentanter fra hver afdeling, samt en repræsentant fra Menighedernes Daginstitutioner. Der afholdes ca. fire bestyrelsesmøder om året. I møderne deltager ligeledes leder, souschef, koordinator og personalerepræsentanter.

Trekløveren er med i netværket Barnet i centrum-Indre by. Netværket består af 8 selvejende institutioner i Indre By. Læs mere om netværket og institutionerne på:

Barneticentrum.net

Om os:

I det daglige er vi bevidste om vores ansvar og vores position som rollemodeller, og er ansvarlige overfor det fællesskab vi indgår i, i samspil med børn og forældre. Vi er bevidste om, at vi er empatiske, åbne og imødekommende mennesker. Vi arbejder målrettet hen imod at skabe en tillidsfuld kontakt med børn og forældre, og vi bestræber os altid på at møde børn og forældre, der hvor de er.

I det daglige bruger vi den anerkendende tilgang til hinanden, og dette går igen både i ledelsesteamet og i personalegruppen såvel som i vores samspil med børnene. Vi tager udgangspunkt i det som virker i vores institution, og bygger videre på det. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det gode, for derigennem at blive eksperter på dette område. Vi er meget opmærksomme på, at det er sproget, som skaber vores virkelighed, og i det daglige bevirker det, at vi forholder os nysgerrige og spørgende til hinanden, for derigennem at blive klogere på hinandens virkelighed.

Vi bruger anerkendelse i det daglige arbejde til at udvikle os i de relationer, vi indgår i.

Tanker om ledelse.

Ledelsen er optaget af Kierkegaards tanker om hjælpekunst og tanker om at være autentisk i tilgangen til andre mennesker.

Kierkegaard skriver:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse.

Med dette i tankerne arbejder ledelsen med at fremstå som hele mennesker, hvor vi skaber åbenhed og tillid og kan fremstå med en teamkultur.

Samtidig er vi i ledelsen meget opmærksomme på, at det er sproget, der er den skabende kraft. Alt er afhængig af sproget, og alt skabes af det sprog vi vælger at bruge i relationerne til vores medmennesker. Vi er opmærksomme på, at vi ikke bruger sproget til at afdække problemer, men til at skabe nye og gode ting i interaktionen med vores medmennesker.

Målsætning for vores arbejde med børnene:

Vores mål med hverdagen i vuggestuen er at skabe et trygt og rart miljø, hvor børnene oplever de voksne som nærværende, omsorgsfulde og anerkendende mennesker.

Vi ønsker at styrke børnenes begyndende interesse og fornemmelse for sig selv og omverdenen gennem stimulerende aktiviteter og oplevelser.

Vi vil støtte det enkelte barn i dets individuelle udvikling og bestræbe os på at fremme børnenes forståelse for hinanden således, at de bliver sociale og selvstændige mennesker.

For at sikre det enkelte barns udvikling er åbenhed og tillid mellem forældre og personale en nødvendighed.

Endvidere har vi mulighed for at søge råd og vejledning hos psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, den pædagogiske konsulent og børneklinikken i Kristianiagade.

Institutionen udfærdiger en handleplan, hvis der i vuggestuen er et barn med særlige behov.

Vores Vision:

Vi vil give børnene en tryg omsorgsfuld, udviklende og indholdsrig hverdag i vuggestuen.

Vi ser det enkelte barns udvikling som en helhed.

Vi tager udgangspunkt i barnet og børnegruppens udviklingstrin deres baggrund og familie

Til daglig følger vi det enkelte barn, så vi kan lære det at kende, og hjælper det til at udvikle sig i dets eget tempo.

Vi hjælper barnet til at få selvværd og selvtillid, og styrker barnet i det sociale samspil i børnegruppen. Samt støtter barnet i at blive selvhjulpent og til at kunne håndtere konflikter.

Således opfylder vi visionen:

Vi er en personalegruppe, der ligger vægt på faglig udvikling, og som i det daglige viser arbejdsglæde, begejstring og engagement og har humor med i vores hverdag. Ligeledes lægger vi vægt på at kommunikere på en ligeværdig og anerkendende måde i vores tilgang til børn, kollegaer og forældre.

Det giver Trekløveren de bedste betingelser for at:

Opfylde barnets basale behov ved at give:

  • Omsorg
  • Tryghed
  • Kærlighed
  • Søvn
  • Sund mad
  • Se barnet som værende i centrum, men som en del af en gruppe, og give:
  • Tryg indkøring af barn og forældre.
  • Tryg daglig modtagelse.
  • Støtte til barnet i dets udvikling: sproglig, motorisk og socialt.
  • Støtte barnet i at blive selvhjulpen.
  • Tilgodese barnets individuelle behov og relationen i forhold til gruppen.
  • Barnet lige muligheder, derfor tages der individuelle hensyn.

det daglige at skabe rum, hvor der er plads til:

  • Kreativitet
  • Fantasi
  • Leg
  • Fordybelse
  • Oplevelser
  • Gode traditioner
  • Nysgerrighed
  • Livsglæde
  • Kropslig udfoldelse
  • Latter

Hvordan vil nå disse mål:

I takt med børnenes udvikling introduceres nye muligheder i form at aktiviteter og ture ud af huset. For at tilgodese børnenes udvikling bedst mulig, deler vi ofte børnene op i mindre grupper eller efter alder.

I vores daglige samvær med børnene gør vi meget ud af at benævne ting og handlinger, således at børnenes sproglige udvikling stimuleres, og deres begrebsverden udbygges.

Vi giver også børnene mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer, ved at skabe rum for udvikling af leg. Vi har ligeledes indrettet institutionen således, at børnene bliver inspireret bedst muligt til leg.

Vi støtter børnenes grov motoriske udvikling gennem de udfordringer dagen byder på. Vi opfordrer børnene til, med den nødvendige støtte fra en voksen, selv at kravle op på puslebordet, i klapvognen, på bænke og stole osv. En anden motorisk udfordring er den daglige tur op ad trapperne, når vi går på legepladsen eller i de omkringliggende parker. Vi har planer om fremover at udfordre børnene i deres kropslige udvikling gennem specialudviklede legeredskaber, så vi derigennem for mere ”krop og bevægelse” ind i vores dagligdag. Ligeledes vil vi efteruddanne personalet til at kunne varetage opgaven.

Børnenes finmotoriske udvikling stimuleres i løbet af dagen gennem diverse dagligdags-situationer og aktiviteter, såsom at drikke og spise selv, hjælpe med at tage sit eget tøj af og på, puslespil maling, tegning og andre kreative aktiviteter.

Ved at børnene deltager i de daglige praktiske gøremål, styrker vi deres fornemmelse for at være en aktiv del af en helhed. Det kan f. eks. være at lægge hagesmækker i vasketøjskurven, at hjælpe med oprydning på stuen, selv at hænge sit overtøj på plads og blive mere selvhjulpne under måltidet.

Vi ønsker at give børnene en oplevelse af årstidernes skiften. Til dette formål benytter vi nærmiljøet, samt længere ture ud i naturen.

Forældresamarbejde:

Vi prioriterer forældresamarbejdet meget højt. Det er vigtigt, at forældre og personale nærer tillid og respekt for hinanden. Den daglige snak om barnet / familien / vuggestuen gør, at vi får større kendskab til hinanden. Dette muliggør, at vi kan tilgodese det enkelte barn og familiens behov bedst muligt.

Desuden udbygger vi samarbejdet ved:

  • At have mindst 1 årligt forældremøde
  • Et efterårsmøde med valg til bestyrelse og forældreråd samt stueforældremøde
  • Hvor man udveksler vigtige informationer, mulighed for at udveksle erfaringer og stille spørgsmål. Der bliver ikke taget referat, så vi forventer at I som forældre prioriterer dette møde
  • En evt. sommerfest
  • En evt. skovtur
  • Evt. afholdelse af forældrekaffe
  • At modtage gode ideer fra forældrene
  • Tage imod positiv og negativ kritik
  • Altid at være åben overfor en samtale om barnet, hvis forældrene ønsker det
  • Indkøringssamtale indenfor ca. ½ år
  • Evt. samtale når barnet er ca. 2 ½ år

Vi har i vuggestuen valgt at afholde en samtale mellem forældre og stuepersonale indenfor det første halve år efter barnets start.

Her vil vi bl.a. tale om indkøringsforløbet, hvordan barnet befinder sig i institutionen, forældrenes og personalets oplevelser af den første tid og hvad der ellers kunne være af spørgsmål, kritik, kommentarer osv.

Baggrunden for dette er, at vi fra personalets side mener, at vi godt kan afholde en samtale, uden at der nødvendigvis er et problem, og dermed opnå en god kontakt/kommunikation forældre og personale imellem. Med dette har vi muligheden for en snak uden forstyrrelser, og uden at det foregår henover hovedet på barnet.

Vi tilbyder desuden en samtale igen, når barnet er ca. 2 ½ år , her har forældrene mulighed for at spørge personalet til råds ang. børnehavestart.

Forældrene er selvfølgelig altid velkomne til at bede personalet om en samtale, hvis de føler, at de har noget, som de trænger til at snakke om. Det samme gælder for personalet.

Kostpolitik:

Igennem livet har vi behov for god næring, og specielt i de første leveår er kosten af stor betydning for en sund udvikling. Det er vores politik at der skal serveres ernæringsmæssig god kost, ikke mindst for at danne et godt grundlag for fornuftige kostvaner. Søde sager osv. hører til fødselsdage og festlige begivenheder i vuggestuen.

Til fødselsdage er det okay at komme med:

  • Is
  • Kage / lagkage
  • Frugt
  • Boller
  • Pizzasnegle/kanelsnegle

Vuggestuen sørger for drikkelse.

Kostens formål:

Kosten skal derfor udformes og tilberedes således, at den bedst muligt kan tilfredsstille de ernæringsmæssige behov for børn i aldersgruppen 6 mdr. - 3 år. Udover blot at opfylde de fysiologiske behov for ernæring, bestræber vi os på at give børnene nogle gode og sunde kostvaner. Dette gøres gennem en varieret kost, som består af friske råvarer (så vidt muligt økologisk). Det er desuden i de allerførste år af barnets liv, at lysten og nysgerrigheden til at opleve forskellig mad grundlægges samt at madkulturen dannes.

Desuden lægger vi vægt på at børnene indtager maden i hyggelige omgivelser, og vi taler med børnene om maden, mens vi spiser. Under måltidet styrker vi børnenes motoriske færdigheder, og vi støtter dem i at blive selvhjulpne.

Læreplanen:

I Trekløveren er det vores opfattelse, at læreplanen skal afspejle det, vi faktisk gør, og ikke det vi kunne tænke os at gøre. Dette vil også gøre det lettere for nuværende og kommende forældre at danne sig et indtryk af, hvordan vi arbejder i Trekløveren. Ligeledes vil det være muligt at sammenholde vores vision med vores læreplan, for derigennem at få et realistisk billede af, hvordan det er muligt at leve op til denne.

Vi har i vores dagligdag med børnene mange muligheder for aktiviteter med børnene, det være sig både de planlagte og de aktiviteter som alle dage byder på. Alt i et lille barns hverdag indeholder en form for læring og er derigennem værdifuldt. Læring er en dynamisk proces og de kompetencer barnet tilegner sig, udfoldes i samspil med andre, både børn og voksne.

Vi lægger vægt på, at alle seks punkter i læreplanen skal tilgodeses, og vi vil i det følgende beskrive nogle aktiviteter fra vores hverdag som skal tydeliggøre hvordan vi arbejder med læreplanen.

De seks punkter i læreplanen er:

1. Barnets alsidige personlige udvikling

2. Sociale kompetencer

3. Sprog

4. Krop og bevægelse

5. Naturen og naturfænomener

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets personlige udvikling i vuggestuen og i hjemmet.

Vi ønsker at udvikle det enkelte barns personlighed ved at:
  • Støtte barnets motoriske udvikling og kropsbevidsthed ved f.eks. rytmik, kreative aktiviteter og leg. Ude som inde
  • Udvikle deres sprog og begrebsverden ved f.eks. sang, højtlæsning, rim og remser og ved at lytte til barnet. Tale med barnet og ikke til det
  • Give dem ro til at udforske deres nære omgivelser dvs. stuen, børnegruppen, legetøjet og os, samt vores nærmiljø
  • Udvikle deres kreativitet, fantasi og nysgerrighed ved f.eks. at være lyttende og legende. Give plads til samspillet mellem børnene. Give aktivitetstilbud og tage udgangspunkt i de daglige oplevelser
  • Gøre dem selvhjulpne og give dem selvværd ved at stille passende alders svarende krav og støtte dem i deres egne initiativer
  • Udvikle deres sociale adfærd, venskaber, leg og kommunikation
  • Lære dem, at handling har positive og negative konsekvenser og styrke dem i at løse konflikter. Ved at være afventende, lyttende og støttende
  • Inddrage børnene i det daglige arbejde
  • Sætte retningslinier for børnene
  • Vi som voksne er nærværende, igangsættende, inspirerende og give fysisk kontakt.

Sprogleg hos Sommerfuglene

Vi starter med at puste til vat. Willie fanger den med det samme og prøver også at puste. Kan dog ikke puste hårdt nok til at vattet flytter sig.

Carl tager straks vattet op i sin hånd, kaster det på gulvet og griner højt. Willie efterligner ham, de får en leg ud af det.

Lise bliver utryg fra start og er usikker på hvad der skal ske. Hun kommer op på skødet af den voksne, men vil ikke være mede til at puste. Carl og Willie griner og puste og kaster med vattet. Lise vil ikke være med.

Vi tager vores sprogkort frem og snakker om, hvad der er på billederne. Willie vil gerne holde kortene, og hver gang må den voksne sige, at det er mig, der holder kortene. Willie lukker øjnene og bliver flov. Den voksne er anerkendende og blid i tonen, men må flere gange sige fra overfor Willie.

Alle tre er meget engagerede og vi taler længe om billederne på kortene.

Så holder vi en pause for at strække kroppen, synger og danser lidt.

Så tager vi kortene frem igen. Herefter tager vi 5 kort i alt, indtil den voksne vælger at stoppe, børnene begynder at blive ukoncentrerede.

Herefter er der fri leg, og den voksne observerer at børnene leger rigtig godt sammen.

Her tilgodeser vi:

  • Sprog
  • Sociale kompetencer
  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Det at kunne selv

Vi, som personale i vuggestuen lægger vægt på, at børnene bliver selvhjulpne.

Det bidrager til at udvikle barnets selvtillid, selvstændighed, frihed og motorik.

Vi vil langsomt stille større og større krav, så barnet bliver modent, og dermed parat til børnehaven.

Her lægger vi vægt på et godt samspil mellem familien, barnet og os i hverdagen.

Selvhjulpethed starter ved, at vi lærer og støtter barnet i:
  • at gå op og ned ad trapperne
  • kravle op og ned af puslebordet
  • spise selv og gøre brug af kop og bestik
  • gå ud med hagesmæk
  • gå selv og ved klapvognen
  • sidde selv ved bordet
  • tage tøj på
  • starte toiletbesøg
  • en smør-selv-dag om ugen
  • de største lærer at øse mad op og hælde mælk i koppen
  • Ture og udflugter.

Da vi er en institution i byen uden adgang til egen legeplads, prioriterer vi ture og udflugter ud af huset meget højt. Vuggestuen ligger dejligt centralt i forhold til parker, havnen, den indre by og med rig mulighed for benyttelse af offentlige transportmidler.

Vi tager næsten dagligt ud trods vind og vejr. Turene kan være korte spadsereture, besøg på legepladser, daglige indkøb til vuggestuen osv.

Indimellem vil stuerne tage på længere ture, når det personalemæssigt er muligt.

De længere udflugter kan være til skov og strand, biograf og teaterture og museumsbesøg.

Turene indeholder mange ting:

  • sidde i klapvogn og opleve verden.
  • se et godt vejarbejde.
  • fodre ænder i parkerne.
  • spise madpakker i f.eks. Kongens have.
  • ære at gå og holde i klapvognen.
  • opleve vandet ved stranden og havnen.
  • kunne gå ind og ud af bus og tog og sidde pænt.
  • ventetid.
  • kunne sidde stille, se teater og film.
  • vænne sig til at færdes i trafikken.
  • at tale sammen.

Skovprojekt - Kyllingestuen:

Vi havde, alle børnene og de voksne, i et par dage bygget på en hule i skoven. Samlet store og små grene, kæppe osv. Stillet dem skråt op af en træstamme, så man kunne sidde en voksen og et par børn i hulen ad gangen. Lige under de nyudsprungne grene.

Her snakkede vi om hvem eller hvad der mon boede der i hulen, når vi ikke var i skoven. Måske mus, bænkebider eller ……måske nissen!

Dagen efter havde en af de voksne en nissehue med i lommen. Den dag var det regnvejr, og tilfældigt havde en af de voksne grå regnbukser og rød regnjakke på – og så pludselig hang der en nissehue i en gren.

Børnene reagerede meget forskelligt. Nogen stod med åbne munde og funklende øjne og de store var klar til at finde nissen.

Andre blev lidt bange (og måtte trøstes og snakkes med af en voksen) De børn holdt sig lidt i baggrunden, men var stadig nysgerrige. Alle var med til at kalde på og lede efter nissen. Der blev løftet og trillet store stubbe og grene, kigget i buske og højt oppe i træerne. Pludselig havde pædagogen med ”nissetøjet” fået nissehuen på og sad i hulen, til stor forundring og jubel for alle børnene.

Der skulle alligevel forklares en del og svares på spørgsmål, At det jo kun var… og at det kun var for sjov. Og så kan det nok være vi måtte synge nogle julesange, danse i rundkreds og synge På loftet sidder nissen.

Skøn dag for voksne og børn.

Og den oplevelse blev der talt om i laaannng tid bagefter.

Her tilgodeser vi alle 6 punkter i læreplanen.

Indendørsleg.

Legen er en yderst væsentlig del af børnenes liv og udvikling. Denne del vægter vi meget højt. Barnet gennemlever og bearbejder sin virkelighed, samt udvikler evnen til athandle  og tænke selvstændigt.

Gennem legen udvikles barnets sprog, venskaber, rollefordelinger, barnets fantasi, koncentrationsevne, initiativ/kreativitet.

Personalet har en vigtig rolle for udviklingen af barnets leg, da vi er aktive medspillere, foruden at være igangsættende, inspirerende og indimellem styrende.

Vi ønsker at udvikle barnets/børnenes leg ved at:

  • give plads.
  • give udfordrende fysiske rammer.
  • have legetøj.
  • lave aktiviteter.
  • give mulighed for at lege i store/små grupper.
  • give mulighed for at lege alene.
  • have rolige omgivelser.

”Kuffertleg” hos Muslingerne:

Det er tirsdag morgen og Sally ankommer til vuggestuen med sin far. “Godmorgen Sally” siger pædagogen som sidder i gangen. “Kuffertleg” siger Sally. “Ja det er rigtigt - vi skal vi have“kuffertleg” i dag” siger pædagogen. “Synge” siger Sally og smiler. “Ja vi skalind og synge, når kl. er 9.00” siger pædagogen. “Ind og synge” siger Sally og nikker indforstået til sin far. Lidt efter kommer Alma med sin far. “Skal I have “kuffertleg” i dag?” spørger han. “Ja, det skal vi - vi begynder faktisk lige om lidt” siger pædagogen.

Da kl. er 9.00 bliver børnene samlet på stuen. “Så skal vi hente puder” siger pædagogmedhjælperen og åbner døren til rummet, hvor der står to sække med puder, som børnene har haft med hjemmefra. Børnene hopper af glæde indtil de får deres puder. Imens hjælper de andre voksne børnene med at sætte sig i en rundkreds på gulvet. Da alle er placeret, henter en af pædagogerne en kuffert, som indeholder en masse ting, der hver især repræsenterer en sang med tilhørende fagter. Pædagogen sætter sig i rundkredsen. “Hvem vil tælle i dag” spørger hun. “Det vil jeg” siger Silja og rejser sig. Sammen tæller Silja og pædagogen, hvor mange børn der er. Bagefter tæller alle højt på fingrene, hvor mange børn der er kommet.

Pædagogen tager kufferten frem. “Nåh skal vi lige vække legetøjet” siger hun og banker på kufferten. Hun rejser sig og går hen til Lyng. Lyng banker forsigtigt på kufferten. Så banker sidemanden og alle de andre børn efter tur. Tilslut åbner pædagogen kufferten “så er alle tingene vågnet” siger hun og rækker kufferten hen til Lyng. Lyng kigger spændt ned i kufferten. Så tager hun en lille hammer op. “Ej Lyng vil gerne synge hammersangen” siger pædagogen og tæller til fire. Alle de voksne og børnene begynder at synge, mens de laver fagter med arme og ben. Da sangen er færdig klapper alle begejstret. Kufferten går videre til Victoria. Frederik rækker ud efter kufferten, mens han siger ”æææ”. “Du skal nok få lov til at prøve, når det bliver din tur.” siger pædagogen. Victoria kigger længe på legetøjet, mens hun føler på de forskellige ting. Til sidst tager hun en tinsoldat op. “Victoria vil gerne synge tinge linge later” siger pædagogen og tæller til fire. Alle begynder at synge og fagter med armene.

Dette er en beskrivelse af vores ”kuffertleg”, som på rigtig mange områder tilgodeser punkterne i læreplanen.

Børnenes sociale kompetencer styrkes ved, at de lærer ”spillereglerne” for kuffertsamlingen. De skal vente på tur, for at få deres pude som de skal sidde på, og de skal lære at vente på tur til at ”vække” legetøjet. Dette er ikke let for et lille barn, som jo helt naturligt er egocentreret. Ved, at det hele foregår i en gruppe og med et genkendeligt mønster på aktiviteten, giver det tryghed og ro til, at børnene kan klare at vente på tur.

Sproget bliver i høj grad stimuleret ved denne aktivitet, da det jo er sange børnene kender, og der bliver sat ord på alt, der foregår. Ligeledes lærer børnene tallene at kende ved at de ”hjælper” til med at tælle alle deres kammerater.

Børnene oplever glæde og stolthed ved, at de sidder på en pude de har haft med hjemmefra, derved er et lille stykke af hjemmet bragt med i institutionen, dette er med til at styrke den personlige udvikling.

Sangene der bliver sunget til ”kuffertleg er både nye og gamle børnesange. Det er bevidste valg således, at børnene bliver introduceret til nye og moderne sange, men samtidig sørger vi for, at de gammelkendte børnesange ikke går i glemmebogen. Dette, mener vi, er med til at styrke kulturelle udtryksformer og værdier.

Legepladsen.

Vi prioriterer at komme på diverse legepladser i området, fordi en legeplads er indrettet sådan, at børnene får mulighed for bl.a. at:

  • kunne lege uden konstant ”overvågning” af de voksne.
  • gemme sig.
  • cykle.
  • lege med sand og vand.
  • gynge.
  • rutsje.
  • spille bold.
  • lære at udvikle og afprøve egne grænser ved fysiske udfordringer.
  • skabe kontakter.

Ture, udflugter og leg på legeplads stimulerer børnenes sanser, motorik, deres sociale berøringsflader, og giver børnene et tilhørsforhold til deres nærmiljø. Samtidig får de gode fælles oplevelser, brugt energi og frisk luft.

Sprog

Det er vigtigt at give børnene i vuggestuen mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Gennem sproget får de viden om deres omverden, de får mulighed for at sætte ord på begreber på det der foregår i dagligdagen. Senere vil de kunne anvende sproget til problemløsning.

Vi ønsker at udvikle sproget ved at:

  • Sætte ord på ting, begreber og følelser
  • Samtale
  • Højtlæsning
  • Gentagelser
  • Sang og musik
  • Rim og remser
  • Være lyttende
  • Have respekt for hvad barnet fortæller
  • Give opmærksomhed
  • Tale med barnet og ikke til det
  • Give barnet tid
  • At være opmærksom på eget sprog
  • Opmærksomhed på den alderssvarende sprogudvikling

Morgen hos Fårene:

Klokken er 8.30 og det er tid til den daglige samling. August, Paula og Troja vil gerne være med til at vælge frugt. De sætter sig op i en stol og begynder at vælge frugt. ”Jeg vil gerne have æble” siger August. ”Ja det kan vi godt skære” siger pædagogen. Kan du se hvilken farve æblet har spørg pædagogen. ”Det er rødt” siger August ”ja det er rigtigt, siger pædagogen.” Jeg vil have den gule honningmelon” siger Paula ” ”ja det er rigtigt det er en gul honningmelon siger pædagogen” Troja vil gerne have vindruer, ”ja det er en god ide med nogle druer” siger pædagogen, ”kan du se hvilken farve de har” ”de er lilla” siger Troja ” ja det er rigtigt, siger pædagogen. Da frugten er skåret, hjælper Troja, August og Paula med at dække bordet. De finder knækbrød og skorper i skabet, og kalder på de andre børn. ”Jeg vil gerne selv smøre mit knækbrød” siger Paula. ”Det må du gerne” sige pædagogen. Da Paula er begyndt at smøre, siger de andre børn, at de også gerne vil smøre deres brød. ”Jeg vil også gerne selv hælde vand” siger Paula, ” ”det er en god ide” siger pædagogen og smiler anerkendende til Paulas forslag.

I beskrivelsen af morgenen hos Fårene kan man se, at der arbejdes med børnenes almene personlige udvikling, ved at give dem en oplevelse af, at de selv kan være med til at vælge hvilken frugt, de vil spise. De får ligeledes en oplevelse af at være en nødvendig delaf en gruppe, ved at de selv får til opgave at ”kalde til bords”.

De får styrket deres sociale kompetencer ved, at de oplever fællesskabet i gruppen og de lærer at vente på tur. Der arbejdes i høj grad med at børnene får en forståelse af, at de alle ervigtig e og, at der bliver lyttet til hvad alle siger.

Den sproglige udvikling bliver styrket ved at børnene øver farverne på frugterne og ved at der tales om hvilken frugt børnene har lyst til at spise. Punktet ”krop og bevægelse” i læreplanen tilgodeser også

her. Dette sker ved at finmotorikken trænes ved, at barnet selv får lov til ar smøre sit eget knækbrød.

Dokumentation:

I Trekløveren anser vi dokumentation, som et meget vigtigt redskab. Vi bruger altid narrativ dokumentation. Hver dag kan man læse på vores intranet, hvad børnene har lavet på de enkelte stuer. Desuden vægter vi meget højt, at der er tid til at tale med forældrene om deres børn. Vi benytter også billeddokumentation, det betyder at man kan betragte billeder af hvad børnene har lavet i dagens løb. Disse billeder er hængt op eller lagt ud på intra, således, at børn og forældre kan se dem sammen.

Børnemiljø:

Vi har altid fokus på børnemiljøet i Trekløveren, både det fysiske, psykiske samt det æstetiske.

Det fysiske miljø:

Vi har, indretter os således, at de fysiske rammer appellerer til, at børnene kan deltage i forskellige aktiviteter. Der er både indretning, der invitere til at kunne fordybe sig i stille aktiviteter som puslespil, tegning og maling, og steder hvor det er muligt at lege sammen i en mindre gruppe uden at blive forstyrret af de andre børn. Ligeledes er der plads til, at der kan spilles bold og køres på små motorcykler. Vores tagterrasser er indrettet sådan, at der er plads til, at børnene kan udfolde sig.

Vi har sikret, at børnene i deres institutionsliv udsættes for så få kemikalier som muligt. Vi bruger miljøvenlige rengøringsprodukter og vaskepulver uden parfume.

I forbindelse med indretningen af vores rum har vi overvejet, hvordan det er muligt at nedbringe støj. Det er klart, at der er en del støj i en vuggestue, men det er dog muligt, med ganske få tiltag, at nedbringe lydniveauet således, at det er på et plan så både børn og personale, finder det rart.

Vi har følgende:

  • Madrasser til leg
  • Rockfon loftsplader
  • Cykler og små motorcykler med bløde plastichjul
  • Støjdæmpende adfærd
Det psykiske miljø:

Vi er i vores daglige arbejde bevidste om, at vores vuggestue skal være et rart sted at være. Børnene skal opleve, at de har en hverdag i institutionen, som er præget af omsorg, empati og nærhed, og det er også vigtigt for os, at børnene oplever os som autentiske mennesker. Ligeledes er vi opmærksomme på, at der i vores dagligdag er plads til, at børnene kan finde sammen og dyrke deres venskaber, og derigennem også finde tryghed.

Det æstetiske miljø:

Vi har nøje udvalgt interiøret i vuggestuen således, at det er pænt og hyggeligt for børnene. Vores møbler er indkøbt så de passer til børnenes behov. Dette betyder, at legetøjer er placeret i børnehøjde, så børnene selv kan tage det frem, og ikke behøver at spørge en voksen om hjælp.

Vi har billeder på vores vægge, som børnene selv har fremstillet, og mange fotografier af børnene, som både børn og forældre har stor glæde af. Det er også her man kan se vores dokumentation af børnenes dagligdag i vuggestuen.

Personale:

Det er vores overbevisning at personalets psykiske arbejdsmiljø også smitter af på børnenes psykiske miljø. Derfor gør vi meget ud af at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for personalet således, at det giver glæde og overskud. Det bevirker, at vi synes, at vi har en god arbejdsplads og, at vi i det daglige gør vores yderste for, at det kan mærkes af både børn og forældre.

Vi startede i 2014 med et MED udvalg (medindflydelse, medbestemmelse og medansvar) I dette udvalg sidder leder, afdelingsleder, arbejdsmiljørep. Samt vores to tillidsmænd.

Dette udvalg har til opgave at optimere arbejdsmiljøet og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, for i sidste ende at skabe attraktive arbejdspladser og rum for faglig udvikling og samarbejde.

Dette er de tanker vi har gjort os omkring vores læreplan 2019,og hvor vi samtidig arbejder fremad med den styrkede læreplan. 

Vi står altid klar til at vise vores vuggestue frem, give en rundvisning og fortælle om vores gode arbejde med børnene.