daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Sommerfuglene

Velkommen til Sommerfuglestuen.

Vi er en stue med 12 børn i alderen ca. 7 mdr. - 2 år og 10 mdr.

Hos Sommerfuglene prioriterer vi en rolig hverdag med plads til fordybelse og nærvær. Det gør vi gennem en kærlig og tydelig kommunikation med det enkelte barn og børnegruppen som helhed.

Vi tror på, at trivsel opnås gennem tillid til sig selv, sine venner og de voksne.
Vi bestræber os på, at skabe en tryg og støttende hverdag, med plads og tid til at øve barnets sprog, krop og sociale liv.

Rent praktisk er vores hverdag tilrettelagt efter børnenes behov for mad, søvn og bleskift. Da vi ikke har en legeplads, prioriterer vi, så vidt muligt, at komme på tur med børnene hver dag.

Fjollerier, sang, kram, tumlerier, humor og deltagende voksne er en selvfølge i vores hverdag.

Kærlig hilsen

Birgitte, pædagog
Sofie, pædagog
Emma, medhjælper